General

Skraldefolkets Kairo

Halvdagstur i det moderne Kairo

 Kairo er en af de mest tætbefolkede og intense byer i verden. Den er et centrum for hele den arabiske verden, og herfra spreder både oprør, kultur og religion sig som ringe i vandet til resten af regionen. Størstedelen af Kairos indbyggere lever lige over eller under fattigdomsgrænsen. Med journalist Rasmus Bøgeskov Larsen som guide tager jer med ud i et kvarter, hvor beboerne lever af at samle skrald, håndsortere det og genbruge alt, hvad det er muligt at benytte igen. Deres leveforhold er på én og samme tid et eksempel på den modernes stats forfald og et imponerende udtryk for menneskets livskraft, da de fattige egyptere er mindst ligeså gode til deres arbejde som en dansk genbrugscentral. De tryller endda smukt kunsthåndværk ud af skraldet. Kvarteret ligger for foden af den klippe, hvor kalkstenene til pyramiderne blev hugget ud, og hvor man i dag kan besøge en enorm klippekirke.

Dette er en halvdagstur.

Rasmus Bøgeskov Larsen er freelancejournalist og fast bosiddende i Kairo gennem mere end 10 år. Han var tidligere Mellemøstkorrespondent for Politiken og dækkede revolutionerne i Egypten, Libyen, Tunesien og Sudan. Rasmus taler flydende arabisk, er gift med en egypter og har et indgående kendskab til politik, kultur og religion i det moderne Egypten.

 

Rasmus er også rejseleder på en af vores rejser som du kan læse mere om her: De gamle og de nye faraoer

 

Pris: kr. 550,- pr. person

Inkl.

  • Transfer fra/til hotel
  • guided tur ved rasmus Bøgeskiv Larsen
  • Frokost på lokal restaurant (ekskl. drikkevarer)

We are sorry, there are no reviews yet for this Rundrejse.