General

Langt luksus krydstogt på Nilen

Tag med på denne enestående rejse med et 13 dages langt luksus krydstogt på Nilen fra Aswan til Kairo.

Det er nu endelig igen muligt at sejle på langt luksus krydstogt gennem hele strækningen mellem Aswan og Kairo, og du får en masse af de fantastiske seværdigheder langs Nilen at se og får indblik i 5000 års historie.

Det er en tur fyldt med spændende arkæologiske skatte, det frodige landskab langs nildalen og indblik i den kulturel, der blev grundlagt for tusinder af år tilbage.

Nilkrydstogtskibene vi bruger er selvfølgelig i topklasse og på denne rejse sejler du med det 5* Mövenpick Darakum.

Lidt om skibet

Mövenpick MS Darakum er et af de største fartøjer, der krydser Nilen mellem Luxor og Aswan. Dens marokkanske inspirerede design får det til at skille sig ud, og det tilbyder en uforglemmelig rejse, mens den cruiser gennem 7.000 års historie. En række rekreative aktiviteter er tilgængelige, herunder en swimmingpool, solterrasse med et rekreativt område, temafester og et motionscenter.

 

Sejler du med MS Darakum kan du nyde:

  • Krydstog gennem den gamle egyptiske historie
  • Rummelige kahytter
  • Forskellige butikker
  • Schweizisk kvalitetsservices
  • 5-stjernet service og faciliteter

Værelser
Mövenpick MS Darakum har 44 standard- og Superior-kahytter samt 8 suiter, der er unikt designet i en marokkansk inspireret indretning. Alle kahytter har aircondition og er indrettet efter de allerhøjeste standarder til dig og din komfort og nydelse under hele turen. De har panoramaudsigt over Nilen. Hver kahyt har enten to enkeltsenge eller en king-size seng samt et privat badeværelse med badekar og hårtørrer. Yderligere faciliteter inkluderer en minibar, satellit-LCD-tv, intern telefon, pengeskab og to redningsveste.

Restauranter
Mövenpick MS Darakum tilbyder en række spisesteder og underholdningsmuligheder. Hovedrestauranten tilbyder buffeter med kreative temaer til morgenmad, frokost og middag. Den unikt designede Lounge Bar er det perfekte sted til eftermiddagste, cocktails samt dans og underholdning om aftenen. Sun Deck er det perfekte sted at nyde en række forskellige drikkevarer og snacks, mens du slapper af og luksuriøst i den fantastiske udsigt over Nilen.

 

Du flyver med Egypt Air på denne rejse. Egypt Air er en del af Star Alliance.

Du har også mulighed for at vælge mellem andre skibe; 4* MS Monica eller 4+* MS Tamr Hena (sejler kun på begrænsede datoer i april til september).

 

Dagsprogram

Krydstogt fra Aswan til Kairo med MS Darakum

Dagsprogram - 13 dage/12 nætter.

1. dag
Der er afgang fra Kbh. og flyet ankommer til Cairo ca. kl. 20. Vores repræsentant møder jer i Cairo lufthavn og assisterer jer til indenrigsflyet til Aswan. Ved ankomst til Aswan lufthavn bliver I mødt af en af vores repræsentanter som hjælper jer videre til krydstogtbåden og hjælper med at tjekke ind.

Philae-kiosk-Younes-Rejser

2. dag
I spiser lækker morgenmadsbuffet på båden.
Herefter mulighed for udflugt i Aswan, herunder til Den nye Dæmning, Den ufuldendte Obelisk og Philae Templet (inkl. i udflugtspakken). Udflugten varer ca. 3,5-4 timer og efter udflugten kører I tilbage og spiser frokost på skibet.

Om eftermiddagen er det muligt at besøge Det Nubiske Museum, der fortæller historien om Nubien fra oldtiden frem til nutiden og tilblivelsen af dæmningerne og Lake Nasser Søen.

Der er middag på båden og herefter er der nubisk show. Her vises der traditionelle nubiske danse.

3. dag

Efter morgenmadsbuffeten er formiddagen til fri disposition. Måske kunne den bruges til en gåtur gennem basaren eller en felucca-tur på Nilen, med besøg i den botaniske have på Kitchener Island.

Abu_Simbel_temple_Egypten_YounesRejser

Det er bestemt også værd at køre de 280 km til Abu Simbel og opleve Ramses II. imponerende templer. Vælger man det, er der afgang meget tidlig morgen. Turen tager ca. 3 ½ time hver vej og man er tilbage på båden ved frokosttid. Når I er fremme ved templerne, venter et fantastisk syn os. Det er Ramses 2.’s tempel og Hathortemplet, viet til kærlighedsgudinden Hathor og dronning Nefertari. Templerne blev udhugget af klippen under farao Ramses 2. i det 13. århundrede f.Kr. som et evigt minde om ham selv og hans dronning Nefertari. Templet fejrer hans sejr ved slaget ved Kadesh. De fire store statuer af Ramses, som er 20 meter høje er et imponerende syn og har selvfølgelig også skulle vise hvor stor og mægtig faraoen var over for nubierne og folkene fra syd. Særligt ed templet er at to gange om året, 22. februar og 22. oktober, falder solens stråler ved daggry direkte ind i templets allerhelligste, 60 m inde.

Begge templer blev i forbindelse med opførelsen af dæmningerne og Nasser søen, flyttet langt højere op, og genplaceret i samme afstand til hinanden og i nøjagtig samme position som tidligere. Det blev gjort ved hjælp fra UNESCO og ville i dag ligge under vand i Nasser, hvis ikke de var blevet flyttet.

Båden sejler nu mod Kom Ombo og det er skønt at sidde oppe på soldækket og følge med i livet langs Nilen i landsbyerne og på markerne.

Når båden når Kom Ombo, lægges til og det er her muligt at besøge Kom Ombo Templet (inkl. i udflugtspakken). Dette tempel er et dobbelttempel, som er viet til falkeguden Horus og krokodilleguden Sobek.

Herefter sejler I videre til Edfu, hvor der lægges til for natten og overnatter.
Middagen spises på båden og efterfølgende er der cocktailparty.

4. dag

Efter morgenmaden er nydt i skibets restaurant, sejler I videre i løbet af formiddagen, mod slusen i Esna. I kan fra soldækket opleve, hvordan slusen drænes for vand, så skibet kan sejle videre.

Når den er passeret sejler I videre mod Luxor.
Middagen spises ombord på båden og om aftenen er der musik i baren.

5. dag

I spiser morgenmadsbuffet på skibet og herefter er der mulighed for udflugt til Kongernes dal, Hatshepsut Templet og Memnon kolosserne (inkl. i udflugtspakken).

I besøger 3 af gravene i Kongernes dal. Det er muligt at komme ned i Tut Ankt Amons grav, som nok er den mest kendte grav. Det er endvidere muligt at komme ned i den virkelig imponerende og smukt udsmykkede Seti d. 1.s grav. Vil man besøge disse to grave er det nødvendigt med tillægsbillet, som skal købes ved indgangen til dalen.

Det er muligt for de morgenfriske at
tage en tur med luftballon over Kongernes Dal (skal tilkøbes som ekstra tur). Her flyves afsted samtidig med solens første
stråler rammer dalen og det er en helt utrolig smuk og
enestående oplevelse.

I er tilbage på skibet til frokosttid og spiser frokostbuffet der.

Efter frokosten er der igen mulighed for en udflugt. Denne gang til verdens største tempelkompleks Karnak og Luxor templet (inkl. i udflugtspakken). Karnak templet blev startet udgravet for 150 år siden og der bliver stadig fundet nyt at udgrave. Templet skiller sig særligt ud ved den store søjlehal med 20 meter høje søjler, Hatshepsuts kapeller, de to store obelisker i den centrale del af templet, og endelig det såkaldte ’botaniske kammer’ med relieffer af de dyr og planter, som Tuthmosis 3. hjembragte fra sine mange felttog i Syrien.

Valley_of_the _queens_deir_el_bahari_Egypt_YounesRejser

Det er virkelig imponerende at besøge templet og man skal ikke snyde sig selv for denne oplevelse.

Efter besøget i Karnak fortsætter I til Luxor templet. Det er bygget af Tutankhamons bedstefar, Amenhotep 3. og er efterfølgende udvidet gennem flere epoker.

I templet findes blandt andet en næsten 100 meter lang frise, der viser Tutankhamon fejring af den årlige Opet-fest, hvor Amon-Re fra Karnak besøger Luxor-templet. Templet er stadig i brug og der ligger en moské i forgården af templet hvorfra der stadig afholdes en årlig procession rundt om templet, ligesom man præsterne gjorde i oldtiden.

I er tilbage på skibet og spiser middag der. Efter middagen kommer en mavedanser og viser den traditionelle dans. Og for dem der føler sig løssluppen er det muligt at vride hofterne med og deltage i dansen.

6. dag

Tidligt næste morgen sætter båden kurs mod Quenna. Lidt uden for byen ligger det berømte Hathor-tempel Dendera, som det er muligt at besøge (inkl. i udflugtspakken).

Her er det blandt andet muligt at se et relief af Kleopatra sammen Cæsarion, Cæsar og Kleopatras søn. Det er endvidere muligt at se de farvestrålende relieffer.

Så er det tilbage på båden og spise frokost.

Båden sejler videre og passerer jernbanebroen og slusen i Naga Hammadi.

I lægger til og overnatter i Naga Hammadi. Efter middagen på båden er der musik i baren.

7. dag

Vi sejler til El Balyana via Abu Homars sluse. Efter morgenmaden på båden er der mulighed for at besøge oldtidsbyen Abydos og Seti 1. templet (inkl. i udflugtspakken).

I Abydos findes et imponerende og meget velbevarede Seti d. 1.s tempel. Templets mure er udsmykket med nogle af de fineste relieffer. Abydos var i oldtiden centrum for Osiris kulturen og havde derfor stor religiøs betydning. Det var meningen, at alle egyptere skulle tage på en pilgrimsrejse til Abydos mindst en gang i deres liv.

Der er frokost på båden imens sejler I videre til Sohag.

Her lægger I til og der er middag på båden med efterfølgende Galabeya party og vinsmagning af egyptisk vin.

8.dag

Båden sejler videre mod Tel el Amarna og I spiser morgenmad om bord.

Herefter skal Asyouts sluse passeres og I spiser frokost imens.

I fortsætter mod Tel el Amarna og ved ankomst besøger I Amarna Visitor Center og hører historier om Akhenanten og Nefertiti og deres by.

Der er efterfølgende madlavningskursus ombord på skibet

Unge Tut Ank Amon Luxor Younes Rejer

9. dag

Tidligt om morgenen starter dagens mulige udflugt til et af rejsens absolutte højdepunkter: ruinerne i Amarna, hvor den såkaldte kætterkonge Akhnatons by lå. Kætterkongen Akhnaton, blev kaldet således, da han indførte tilbedelse af kun én gud, hvor det altid havde tilladt at tilbede flere guder. Dette blev dog lavet om igen, da hans søn Tut Ankt Amon, kom til magten.

I skal besøge nogle af nordgravene, som Akhnatons embedsmænd havde fået lov til at udhugge i klipperne. Især ypperstepræsten Meri-Res grav er en oplevelse. Væggene er blevet renset og ordentligt belyst, så reliefferne af Akhnaton og Nefertiti virkelig kommer til deres ret. Efterfølgende er der besøg i Akhnatons ødelagte grav.

I tager til centrum af byen og ser resterne af kongens store palads samt det store og lille Atontempel. Der er ikke meget tilbage af disse bygninger, kun fundamenter, men det er alligevel en særlig oplevelse at gå rundt her, hvor Atonkulten engang blev dyrket.

Tut Ankt Amons guldmaske Younes Rejser

Akhnatons solby fik en ganske kort levetid. Efter kongens død i 1335 f.v.t. blev byen forladt, og de store templer blev revet ned. Akhnatons søn Tutankhamon vendte også byen ryggen og valgte at flytte tilbage til Luxor. Resterne af Akhnatons by blev først genfundet i slutningen af forrige århundrede. I hvad der en gang var byens udenrigsministerium fandt man næsten 400 lertavler med kileskrift, som giver et meget levende billede af Egyptens forhold til staterne i Levanten i midten af 1300-tallet f.v.t. Området er også kendt for at have gemt på mange smukke kunstskatte, blandt andet den berømte statuebuste af Nefertiti, som i dag kan ses i Berlin.

Efter frokost går turen til Tuna el-Gebel på Nilens vestbred. Her er der besøg i et fantastisk gravanlæg, som består af et kæmpemæssigt netværk af katakomber til mumier af hellige dyr. Her kan I gå ned i katakomberne, og blandt andet skal se mumificerede ibisser og bavianer. Hellige dyr spillede en vigtig rolle i egyptisk religion, for gudernes sjæl, ba, kunne tage bolig i dem, og derved kunne man kommunikere med guderne.  Vi fortsætter mod Ashmunein, oldtidens Hermopolis, hvor resterne af visdomsguden Thots tempel ligger.

I tager tilbage til båden og sejler mod Minya mens frokosten indtages. Om aftenen ankommer båden til byen Minya, som egypterne kalder ”Det øvre Egyptens brud”.

Der er middag på båden med efterfølgende folklore show.

10. dag

I dag er der besøg i et interessant gravområde i Mellemegypten. I bliver kørt ca. 25 km til Beni Hassan på Nilens østbred. Her er der monumentale privatgrave fra Det mellemste Rige (cirka 1800 f.v.t.), som var en meget urolig tid i Egyptens historie. I nogle grave findes nogle enestående stukmalerier der er fulde af kamp- og belejringsscener, hvilket er meget sjældent at se i private grave.

Nefertiti byste, Neues Museum i Berlin Younes Rejser

Der er i alt 39 grave i området, hvoraf fire er åbne for offentligheden. Det er grave der tilhører guvernørerne Amenemhet, Khnumhotep 2., Baqet 3. og Khety, og vi besøger alle fire. Fra gravene er der en storslået udsigt over Nilen, og man fornemmer, hvor smalt det opdyrkede område langs Nilen rent faktisk er. Selvom der bor cirka 92 millioner mennesker i Egypten, så er landets landbrugsareal kun på 3,5 millioner hektar, som er ca. 3,5 % af landets areal. Det er hovedsageligt Nildalen og deltaområdet nord for Cairo.

Efter en oplevelsesrig dag spiser I middag på skibet.

11. dag

Om morgenen fortsætter sejladsen mod Cairo, Afrikas største by med ca. 20 millioner indbyggere. I løbet af dagen kan I nyde udsigten over de frodige bredder, og se livet gå sin daglige gang i de små landsbyer, vi sejler forbi. De lokale vasker tøj ved flodbredden, og fiskere trækker dagens fangst op. Der er også mulighed for at tage en dukkert i poolen eller nyde en god bog på soldækket.

Der er frokost i Cairo, og derefter udflugt til det koptiske Cairo, hvor I besøger den såkaldte ”Hængende Kirke”, der er bygget op mod et gammelt romersk fæstningstårn. Kirken er helt tilbage fra 300-tallet, den blev ødelagt i den tidlige middelalder, men blev siden genopbygget. I kirken findes over hundrede ikoner. I ser også Det Koptiske Museum samt den jødiske synagoge.

Church_Cairo_Younes Rejser

Middag ombord og underholdning med Takht (orientalsk musik)

12. dag

Efter morgenmaden på både er det muligt at tage til de storslående pyramider, det eneste af oldtidens syv underværker, der stadig står intakt

Sfinksen ligger ved siden af og denne sagnomspundne skabning skal selvfølgelig også beundres.

Der er frokost på båden og derefter besøg i det Egyptiske Museum, hvor der blandt meget andet findes TutAnkt Amons berømte gravskat, med bland andet den meget smukke og tunge guldmaske.

Vi spiser middag på båden og efterfølgende er der musik i baren.

13. dag

Der er tjek ud efter morgenmaden og I kører til lufthavnen for at flyve hjem til København med Egypt Air fra Cairo kl. 10.00, ankomst i Kbh.

Pris og tillæg

Priser

Langt krydstogt – sæson 2020

Alle priser er pr. person i dobbeltværelse i DKK

Afrejse dato fra København

Pris pr. person i dobbelt standard kahyt
Afrejsedato med 5* MS Darakum Mövenpick Pr. person
01.09.20 fra Aswan kr. 23.995,-
  • Direkte fly fra København - Cairo t/r.
  • 23 kg indcheket bagage og 8 kg håndbagage.
  • Mad og drikkevarer på flyet fra København.
  • Velkomst og udlevering af visum ved ankomst til Kairo
  • Indenrigs fly fra Cairo til Aswan
  • Alle transfers
  • 12 nætter på MS Darakum Mövenpick
  • Helpension på hele krydstoget (morgenmad, frokost og middag ekskl. drikkevarer)

Tillæg

Enkeltværelsestillæg 5* MS Mövenpick Darakum kr. 13.900,-

 

Udflugter inkluderet i udflugtspakken kr. 4.850,- pr. person:

Karnak og Luxor templet, Kongernes dal, Hatshepsut Templet og Memnon kolosserne, Den nye Dæmning, Philae Templet, Det nubiske Museum, Kom Ombo templet, Dendera templet, Abydos templet, ruinerne i Amarna, Tuna el-Gebel gravene, Beni Hassan gravene, pyramiderne og sfinksen i Giza, det egyptiske museum, Det koptiske Kairo samt den jødiske synagoge.

Der gælder særlige afbestillingsregler for langt nilkrydstogt.

Hoteller

Et uforglemmeligt krydstogt på Nilen

Mövenpick MS Darakum er et af de største fartøjer, der krydser Nilen mellem Luxor og Aswan. Dens marokkanske inspirerede design får det til at skille sig ud, og det tilbyder en uforglemmelig rejse, mens den cruiser gennem 7.000 års historie. En række rekreative aktiviteter er tilgængelige, herunder en swimmingpool, solterrasse med et rekreativt område, temafester og et motionscenter.

Sejler du med MS Darakum kan du nyde:

  • Krydstog gennem den gamle egyptiske historie
  • Rummelige kahytter
  • Forskellige butikker
  • Schweizisk kvalitetsservices
  • 5-stjernet service og faciliteter

Værelser
Mövenpick MS Darakum har 44 standard- og Superior-kahytter samt 8 suiter, der er unikt designet i en marokkansk inspireret indretning. Alle kahytter har aircondition og er indrettet efter de allerhøjeste standarder til dig og din komfort og nydelse under hele turen. De har panoramaudsigt over Nilen. Hver kahyt har enten to enkeltsenge eller en king-size seng samt et privat badeværelse med badekar og hårtørrer. Yderligere faciliteter inkluderer en minibar, satellit-LCD-tv, intern telefon, pengeskab og to redningsveste.

Restauranter
Mövenpick MS Darakum tilbyder en række spisesteder og underholdningsmuligheder. Hovedrestauranten tilbyder buffeter med kreative temaer til morgenmad, frokost og middag. Den unikt designede Lounge Bar er det perfekte sted til eftermiddagste, cocktails samt dans og underholdning om aftenen. Sun Deck er det perfekte sted at nyde en række forskellige drikkevarer og snacks, mens du slapper af og luksuriøst i den fantastiske udsigt over Nilen.

Kort