Dagsprogram
Dag 1 - Ankomst - Nottingham
Vi flyver fra København kl 11.55 og lander i Birmingham kl. 12.50. Fra lufthavnen kører vi ca. 1 times tid, til vores hotel i Nottingham hvor vi tjekker ind.
Når vi har sat kufferten ind på værelset, er der mulighed for en byrundtur i Nottingham.
Middag og overnatning på hotellet.
Dag 2 - Sherwoodshire
Nu er der rigtig mulighed for at være en del af Robin Hoods verden. Efter morgenmaden tager vi til Sherwood skoven og besøger Sherwood forest visitor centre og national natur reservat
Her går vi på opdagelse og ser selvfølgelig hvor Robin levede med de lystige svende. Ca. en halv times gang inde i skoven står et 1000 år gammelt kæmpe egetræ, som ifølge en lokal legende var Robin Hoods og hans lystige svendes ”soveværelse”.
Tæt ved ligger den historiske landsby Edwinstowe og den skal vi også besøge. Vi går rundt i landsbyen, og vi ser en masse af steder, der også spiller en rolle i historien om Sherwood, såsom den nærliggende St Mary's Church, som hævdes at være her hvor Robin og Marians bryllup fandt sted.
Tilbage til hotellet
Middag og overnatning på hotellet.
Dag 3 - Nottingham – York
Efter morgenmaden er der check ud og afgang mod York.
Efter ankomst er der City tour of York.
Vi besøger herefter Jorvik Viking Centre, som er et levende museum i York, hvor vikingelivet skildres i byen. Besøgende føres gennem scenerier og småskuespil i små vogne udstyret med højttalere.
Herefter går turen videre til York Minster, en kirke beliggende i hjertet af byen.
Katedralen og den metropolitiske kirke St. Peter, almindeligvis kendt som York Minster, er en af de største gotiske katedraler i Nordeuropa. Denne enestående bygning, 70 meter høj på sit højeste punkt, er af stor historisk og arkitektonisk betydning.
Den første kirke i York blev bygget i 627 e.Kr., men der har været en verificerbar kristen tilstedeværelse siden det 4. århundrede. Den nuværende kirke, der kan dateres tilbage til det 13. århundrede, og blev færdigbygget i det 15. århundrede.
York Minster, en vigtig turistattraktion i området, og er et mesterværk med sit fantastiske farvede glas og sten. Den er åben for offentligheden som fungerende katedral og tilbyder også forskellige arrangementer og koncerter.
Middag og overnatning på hotellet i York.
Dag 4 - York
Morgenmad på hotellet
Vi besøger Fountains abbey hvor Robin Hood blev begravet. Klosteret er på UNESCOs verdensarvsliste og er opført i klasse I, der ejes af National Trust og en del af Studley Royal Park water-gardens.
Fountain Abbey er et af de største og bedst bevarede ødelagte cistercienserklostre i England. Klostret ligger ca. 5 km sydvest for Ripon i North Yorkshire, tæt på landsbyen Aldfield. Det blev grundlagt i 1132 og fungerede som kloster i over 400 år, indtil 1539, da Henry VIII beordrede klosteropløsningen.
Vi udfordrer klosteret og de elegante vand-haver, med blandt andet Robin Hood's brønd, et vandbassin på S-stien til Studley Royal water-gardens.
Vi tager tilbage til York og har resten af dagen fri.
Middag og overnatning på hotellet.
Dag 5 York - Whitby - Robin Hoods Bay - Newcastle
Efter morgenmaden og check ud er der afgang til Pickering for at tage damptoget til Whitby. Vi kører med damptoget gennem Yorkshires lyngklædte heder, grønne, bakkede landskaber og gennem de smukke landsbyer.
Efter ankomst til Whitby, møder vi bussen og tager til Robin Hoods Bay. Bugten er gennemsyret af historie, arv, sagn, smugling og har nogle interessante attraktioner. Det siges, at Robin Hood for mange århundreder siden søgte tilflugt her, for at undslippe sine forfølgere. En anden sandsynlig årsag til dette navn er imidlertid, at dette samfund engang var afskåret fra landet og man kun kunne komme hertil via havet ... og det derfor kunne have været et ideelt skjulested for en fredsløs som Robin Hood.
Vi fortsætter til Newcastle hvor vi spiser middag og overnatter.
Dag 6 - Newcastle
Morgenmad på hotellet.
Vi bruger formiddagen på at køre nordpå og besøger Alnwick Castle. Borgen blev bygget i starten af 1000-tallet, og den har lige siden været sæde for hertugen af Northumberland og hjemsted for Percy-slægten i 700 år. Siden grundlæggelsen er borgen blevet udbygget og forstærket flere gange, og den har spillet en central rolle i de mange engelske krige. I nyere tid er der indspillet flere film og tv-serier på Alnwick Castle. I de første Harry Potter-film var Alnwick ”Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry” og desuden blev to juleafsnit af Downton Abbey indspillet på Alnwick Castle. Og så beretter sagerne at det var her kong Ella af Northumbria havde smidt Regnar Lodbrog i en ormegård med giftige slanger. Regnars sønner Ivar Benløs, Sigurd Ormeøje, Ubbe og Halvdan svor en grusom hævn over Ella, hvilket førte til den første store invasion og vikingekrig mod England. Togtet blev anført af den dygtige strateg, Ivar Benløs med 35 vikingeskibe og formentlig over 1000 mand.
Om eftermiddagen – tager vi Newcastle Gory-turen. Denne 1,5-timers vandretur i Newcastle upon Tyne er en tur tilbage til byens fortid. Turen kaster lys over, hvordan folk her overlevede de barske forhold, så godt de kunne. Vi ser hvordan de lokale holdninger til lov og orden har ændret sig med tiden, mens vi slentrer langs Dean Street, Quayside og High Bridge Street til Castle Keep og Bigg Market.
Middag og overnatning på hotellet.
Dag 7 - Newcastle - Liverpool (lang dag)
Morgenmad på hotellet og check out.
Vi kører fra Newcastle og følger den fantastiske 120 km lange Hadrians mur gennem det fantastisk smukke og kuperede landskab tværs over Northumbria.
Vi gør stop og fornemmer rigtig fortidens vingesus fra de romerske legionærer. Muren er et fæstningsværk af sten og tørv og blev begyndt år 122 e.Kr. under kejser Hadrian. Den er 120 kilometer lang og ligger omtrent på grænsen mellem England og Skotland. Muren var nordgrænse for Romerriget gennem det meste af dets tid i Britannien, og den var kejserrigets stærkest befæstede fæstningsværk med 14 grænseforter. Muren fik stor betydning i forbindelse med grænsehandel.
Vi kører videre til nationalparken Lake District. Her skal vi sejle på en af søerne og nyder det utrolig smukke landskab mellem fjelde, hede-områder og søer der er opstået efter gentagne istider.
Dagen slutter i Liver pool hvor vi spiser middag og overnatter.
Dag 8 - Birmingham og afrejse
Vi spiser morgenmad og tjekker ud fra hotellet.
De sidste timer på vores rejse bruger vi i Liverpool. Vi skal på Liverpool City-turné med Beatles Magical Mystery Tour (eller alternativt besøg på Beatles historiemuseum).
Herfra kører vi til lufthavnen i Birgmingham og flyver fra Birmingham kl. 17.30. Vi lander i Kbh. kl 20.15, og har forhåbentlig bagagen fuld af mange gode oplevelser!