General
8 dage/7 nætter ⇒ 1 nætter i Cairo, 4 nætters nilkrydstogt og 2 nætter i Aswan
Tag med på en storslået rundrejse med nilkrydstogt, Cairo og Aswan og oplev de største seværdigheder, i både nedre og øvre Egypten. Med dette program har I 1 dag/1 nat i Cairo , 4 nætters nilkrydstogt med helpension fra Luxor til Aswan og 2 nætter i dejlige Aswan. Egypten er spækket med storslået monumenter og historiske seværdigheder. På denne rundrejse får I mulighed for at opleve de allestørste. Se vores gode priser, i fanen “Priser og tillæg” til venstre.
Fly
Egypt Air er vores foretrukne samarbejdspartner, da de flyver direkte fra København til Cairo flere gange om ugen. Dette og gode afgangstider, sikre rejsetiden er så kort og behagelig som mulig og der er tid til oplevelser i Egypten.
Cairo
I Cairo har I med denne rundrejse i Egypten, en dag til at opleve denne hektiske storby og de største seværdigheder. Pyramiderne i Giza vil være et must for de fleste. De formår at imponere de fleste med deres størrelse alene. Men at stå for foden af kolosserne og fundere over hvordan de mon er bygget og hvordan liv var den gang, giver oplevelsen en ekstra dimension.
På det egyptiske museum er der tusindevis af arkæologiske fund fra det gamle Egypten, særligt kan skattene fra den unge farao,Tut Ankh Amons grav, fremhæves. Den smukke guldmaske er flot udstillet og er en central del af det store museum. Oplev også den farvelige bazar, Khan el Khalili, med de smalle gader hvor handlende faldbyder der varer fra små butikker. Her er masser af stemning og altid en livlig aktivitet.
Vælger I vores udflugtsprogram indgår disse tre seværdigheder i programmet.
Nilkrydstogt
Med denne rundrejse med nilkrydstogt har I 4 nætter på nilbåden M/S Radamis II eller Royal Viking mellem Luxor og Aswan. Og tid til afslapning efter en lidt hektisk tid i Cairo. I indkvarteres i 2 personers kahytter der har et stort vindue, så I kan følge med i livet langs Nilen. Det meste af tiden vil I dog nok bruge på soldækket, hvor I kan køle jer af i poolen, slappe af på en solstol eller nyde udsigten i en af de behagelige stole i skygge.
Nilkrydstogtet er med helpension og måltiderne serveres i nilbådens restauranten på tidspunkter planlagt ud fra udflugtsprogrammet. Der vil også være afternoon tea på dækket, hvor I kan nyde en kop kaffe eller te og et stykke friskbagt kage.
Udflugter fra nilkrydstogtet
Dette krydstogt starter i Luxor, hvor det er muligt at deltage på vores udflugt til Kongernes dal, Memnon kolosserne og dronning Hatchepsuts dødetempel på vestbredden.
Undervejs lægger både til i Edfu og Kom Ombo. Vælger I udflugtspakken indgår en udflugt til Kom Ombo templet. Edfu templet har vi af etiske og sikkerhedsmæssige årsager valgt ikke at besøge. Den eneste transport mulighed til Edfu templet er hestevogne og hestene bliver desværre behandlet meget dårligt og vognene er af meget dårlig kvalitet. Som ansvarlig rejsearrangør kan vi ikke støtte denne dyremishandling og vi vurdere sikkerheden ikke er god nok til at transportere vores gæster til templet.
I Aswan er der udflugt til Philae templet, Aswan dæmningerne og den ufuldendte obelisk (del af udflugtsprogrammet).
Det er muligt at tilkøbe en skøn felucca tur, hvis tiden tillader det. Guiderne vil informere nærmere. En felucca tur er en sand lise for sjælen. Langsom sejler I mellem øerne på Nilen ved Aswan i den oldegyptsike sejlbåd. Feluccaen lægger til ved Kitcherner Island, så I kan gå en tur i den smukke botaniske have.
Læs mere om rundrejse med nilkrydstogt HER.
Udflugter
Seværdighederne kan selvfølgelig oplevelses på egen hånd, men vi anbefaler at købe vores udflugtspakke. Så har I en professionel egyptolog uddannet engelsk talende guide til at fortælle om historien og kulturen ved seværdighederne undervejs. Guiden sørger selvfølgelig også for de praktiske elementer som transport og entrebilletter.
Fleksibilitet
Rundrejsen i Egypten kan købes som den er, men kan også tilpasses jeres ønsker. Vil I gerne afslutte med nogle dage i Hurghada eller Marsa Alam, kan det let arrangeres.
Ønsker I kun 2 nætter i Cairo, kan vi anbefale “Rundrejse i Egypten – Program 2”
Vi har flere rundrejse med nilkrydstogt. Se f.eks. “Nilkrydstogt og Hurghada“, hvor der både er de historiske monumenter og badeferie ved rødehavet.