General

Stone Town, safari og Zanzibar

14 dage oplevelsesrejse med 3 dages safari og 3 nætter i Stone Town og 5 nætter på et strandhotel på Zanzibar.

Dette program inkludere:

  • Internationalt og indenrigsfly
  • 3 nætter på 3-stjernet hotel Tausi Palace i Stone Town med morgenmad
  • 3 dages safari i Ngorongoro, Tarangire og Lake Manyara nationalparkerne med overnatninger
  • 5 nætter på 5-stjernet strandhotel Amaan Bungalows med morgenmad
  • Transfer mellem nævnte hoteller

Zanzibar – bare navnet indbyder til drømme om kridhvide strande og azurblåt vand. Nu kan drømmen gå i udfyldelse og I kan selv opleve alt det Zanzibar har at byde på. Og opleve dyrelivet og naturen i 3 af Tanzanias bedste nationalparker der alle byder på masser af dyr og oplevelser for livet.

Stone Town

Turen starter med et par dage i Stone Town der er UNESCO beskyttet og byder  slendre turer i den hyggelige by med smukke gamle udskårne døre og altaner. Der er en afslappet stemning med masser små caféer og restauranter og byen er helt tryg at færdes i på egen hånd. Oplev f.eks. Forodhani madmarkedet hvis I kan købe alt godt fra havet på spyd eller ny en drink på African House. Der er masser af små dejlige oplevelser i lavt tempo. I dette program indgår 3 nætter på 3-stjernet Tausi Palace med morgenmad midt i Stone Town

Safari

I dette tilbud på safari og Zanzibar indgår 3 dages safari i Ngorongoro, Tarangire og Lake Manyara nationalparkerne med gode chancer for at opleve løver, elefanter, bøfler, zebraer, gazeller, flodheste og MANGE andre dyr i deres naturlige element. Se programmet under fanen “dagsprogram”. Læs mere om safari i Tanzania HER

Standhotel

Amaan BungalowsSlap af på et dejligt 3-stjernet hotel ved kysten. I dette program indgår 5 nætter på 3-stjernet Amaan Bungalows med morgenmad. Tag med på en af vores udflugter på engelsk talende guide.

 

Dagsprogram

Dag 1 - København-Zanzibar:

Afrejse fra København med Qatar Airways til Zanzibar med mellemlanding.

Dag 2 – Stone Town:

Ankomst til Zanzibar. En repræsentant vil møde jer uden for lufthavnen, hvorefter der er transport til 3-stjernet Tausi Palace Hotel i Stone Town. Hotellet ligger midt i den gamle bydel med små hyggelige gader med smukt udskårne døre og charmerende caféer. Det kan anbefales at nyde en sundowner drink på African Houses berømte terrasse, hvor fra der er en spektakulær udsigt til solnedgangen

Dag 3 – Stone Town:

Dagen bruges til at gå på opdagelse i Stone Town. Besøg f.eks. det gamle slavemarked, det farverige kød-og grønt marked eller nyd at slentre rundt i de hyggelige gader og nyd en frisk presset juice på et af de mange serveringssteder. I kan også vælge at deltage på vores arrangerede gå-tur rundt i byen (ikke inkluderet). I kan vælge at deltage i vores udflugt til Prison Island (ikke inkluderet), der blev bygget som fængsel, men nåede aldrig at komme i brug som sådant. I dag er det hjem sted for landskildpadder der kan blive op til 250 år gamle. Der er også mulighed for at bade fra den smukke stand eller sejle ud til det nærliggende koralrev og snorkle.

Dag 4 – Stone Town

I kan vælge at gå en tur i hyggelige Stone Town og evt. drikke en frisk frugtjuice på en af de små caféer. Om aftenen kan vi anbefale at besøg Forodhani Madmarkedet på egen hånd, hvor de handlende stiller deres boder op ved solnedgangstid og det så er muligt at købe alt spiseligt fra havet på spyd. Manden er tilberedt, men varmes på grillen og anrettes med det tilbehør i vælger. I kan også vælge at prøve en af de særlige Zanzibar pizzaer med et glas friskpresset sukkerrør juice til. Det er billigt, lækkert og sjovt.

Dag 5 – Safari i Tarangire Nationalpark:

Tidlig afgang fra hotellet til lufthavnen, hvorfra der flyves til Arusha. I Arusha møder jeres Guide/chauffør jer og så kører I til Tarangire Nationalpark, hvor safarien begynder. Safaribilerne er nyere 4-hjulstrukne landrovers med plads til 7 gæster der alle sider ved vinduet. Taget på bilerne kan skubbes op så man får bedre udsyn. Guiderne/chaufførerne taler engelsk, ved hvor dyrene er og har en enorm viden om savannens dyr.

Tarangire har en smuk natur og rummer hele 9 forskellige vækstzoner og med den mangfoldige vegetation, følger et rigt dyreliv. Her finder man en af de største koncentrationer af elefanter i verden, og det er ikke ualmindeligt at se elefanter i store flokke. Gnuer og zebraer finder man også i et stort antal, ligesom kuduer, impalaer og gazeller trives godt her. Byttedyrene tiltrækker både løver, leoparder og hyæner. Parken bliver tit overset til fordel for Serengeti, men har et rigt dyreliv og har et meget mindre besøgsantal, hvilket gør safari oplevelsen bedre. Der er game drive hele dagen, hvor guiden sørger for fantastiske dyreoplevelser og den medbragte frokost nydes i naturskønne omgivelser.

Der overnattes på Kudu Lodge, der ligger i den lille by Karatu. Kudu Lodge har en skøn pool og opholdet er med aftensmad.

Dag 6 – Safari i Ngorongoro krateret:

Efter morgenmaden går turen mod Ngorongoro Krateret. Krateret – eller Caldera, der er den korrekte betegnelse, er verdens største inaktive vulkan. Krateret er over 20 km bredt og ca. 600 meter dybt. På en klar dag kan I fra bunden, se kratervæggene hele vejen rundt.

I dag vil der være game drive på krater bunden, gennem savanne og regnskov, og I vil opleve soda-søen Lake Makat med sine mange flamingoer. Ngorongoro er kendt for The Big Five: Bøfler, sorte næsehorn, elefanter, løver og leoparder. Men der er også mange andre dyr som geparder, flodheste, hyæner, gnuer og zebraer i hobetal. Måske er I heldig nok til at se det udrydningstruede sorte næsehorn, der her i parken er beskyttet af bevæbnede rangers. Den medbragte frokost nydes i den fantastiske natur på krater bunden. Der er aftensmad og overnatning på Kudu Lodge.

Dag 7 – Safari i Lake Manyara:

Efter morgenmaden og udcheckning, går turen gennem Rift Valley, hvor Masai hyrder passer deres kvæg og geder. Lige før indgangen til Lake Manyara Nationalpark kører I igennem en lille men travl landsby, Mto wa Mbu, der er berømt for dens 120 forskellige stammer og der er en livlig og farverig atmosfære. Her er mulighed for at købe nogle af masaiernes smukke kunsthåndværk, men vær parat til at prutte om prisen.

Inde i Lake Manyara National Park, starter dagens game drive. Først gennem frodig skov, så savanne og frem til søens bred. Parken er et paradis for fugleinteresserede med over 400 forskellige fuglearte, flere af dem findes kun her. I kan forvente at se et varierede dyreliv med gazeler som f.eks. impalaer, dik-dik og bushbucks. I parken er der også flodheste og den berømte træklatrende Manyara løve. Den medbragte frokost nydes i det fri. I løbet af eftermiddagen køres der til Arusha, hvor I overnatter på Kibo Palace Hotel. Aftensmad er på egen hånd.

Dag 8– Zanzibar

Efter morgenmad er der afgang til Arusha lufthavn, hvorfra der flyves tilbage til Zanzibar. En repræsentant møder jer uden for lufthavnen, hvorfra der er transport til 5-stjernet Fruit and Spice Wellness Resort. Hotellet ligger på Zanzibars sydkyst og er kendt for sin gode mad

Dag 9 - Zanzibar

I kan vælge at slappe af på det dejlige hotel med en bog ved poolen eller svømme en tur i det azurfarvede hav, eventuelt med en snorkel så livet under vandets overflade kan nydes.

Dag 10 - Zanzibar:

Det er muligt at deltage på en af de planlagte udflugter. Tag f.eks. med på Blå Safari (ikke inkluderet), hvor vi sejler med den traditionelle sejlbåd, Dhow. Der er rig mulighed for at snorkle ved et af de flotte koralrev (leje af snorkeludstyr indgår i prisen). Sejlbåden lægger til en lille ø, hvor der serveres en dejlig seafood lunch. Det er en heldagstur hvor der er tid til at nyde livet over og under hav overfladen

Dag 11 - Zanzibar:

Tid til afslapning eller at tage på en af udflugterne, f.eks. en tur til en af de lokale krydderiplantage eller opleve Jozani forest der er et regnskovsområde med aber Ikke inkludeter). Eller tag på sunsetcruise og nyd solnedgangen på havet.

Hvis I ikke fik set delfiner på den Blå safari, kan I vælge at deltage i Delfinturen (ikke inkluderet), hvor I sejler ud tidligt om morgenen for at se delfinerne mens de er mest aktive. Der er 99% chance for at opleve delfiner på tæt hold på denne udflugt og ofte er det muligt at svømme med de fantastiske dyr.

Dag 12 – Zanzibar:

Slap af med en god bog på en strandstol og tag en afkølende svømmetur i det krystalklare hav. Eller oplev mere af alt det Zanzibar byder på. Der er masser af muligheder.

Dag 13 – Zanzibar - Afrejse

Der er afgang til Zanzibar lufthavn i løbet af formiddagen og I flyver med Qatar Airlines tilbage til København med kufferten fuld af oplevelser og minder for livet.

Dag 14 – Ankomst i København

Flyet lander i København om morgenen

Hoteller

Hoteller i Stone Town:

Tausi Palace hotel. 3-stjernet hotel med fantastisk beliggenhed midt i de snoede gader i Stone Town. Værelser har air condition og er i kolonistil med tvivlsomt finish. Forvent ikke luksus, men rene og pæne værelser med hyggelig atmosfære. Morgenmaden nydes på tagterrassen med en fantastisk udsigt over Stone Town.

Hoteller på Safridelen:

Kudu Logde i Karatu. 3-stjernet hotel med pool. Der er ikke aircondition på værelserne, men det er ikke nødvendigt. Der er til gengæld en pejs på værelset, hvor personalet tænder op hvis det bliver koldt.

Kibo Palace i Arusha. 4-stjernet hotel med pool. Et moderne hotel med gode værelser med air condition og super god morgenmads buffet.

Hoteller på Zanzibar:

I dette program indgår Amaan Bungalows der er et 3-stjernet hotel der ligger rigtig godt til en af Zanzibars bedste badestrande, Nungwi, på nordkysten. Hotellet er hyggelig og perfekt hvis I ønsker at bo billigt på en fantastisk strand. Men I skal være opmærksomme på at finish og service på et 3-stjernet hotel i Tanzania ikke er gennemført.

I kan vælge at opgradere 5-stjernet Fruit and Spice Wellness Resort ligger på sydkysten og halvpension indgår i prisen. Hotellet har en stor flot pool og fantastisk mad. Der kan slappes ved poolen eller på den anlagte strand og bades i det turkisblå vand fra smukke bro. Hotellet er kendt for sin gode service og lækre mad.