General
6 nætter/7 dage ⇒ 2 nætter i Luxor og 4 nætter på nilkrydstogt
Kom helt tæt på Egyptens sjæl og oplev landets storslåede kulturarv med denne femstjernede rejse. I har både et to-nætters ophold i Luxor og nilkrydstogt i 4 nætter. Egypten er spækket med historiske seværdigheder, og man kan ikke lade være med at blive grebet af de fantastiske fortællinger, der ligger til grund for hele Europas historie og kultur.
Kombiner Luxor og nilkrydstogt
Denne pakkerejse starter med, at I flyver til Luxor via Cairo og har to nætters ophold på det femstjernede luksushotel Sonesta St. George Hotel i Luxor. Her bor I med udsigt over Nilen på et hotel, som har alle moderne bekvemmeligheder, heriblandt udendørs pool og en skøn restaurant. Den næste dag kan I vælge at tage på forskellige udflugter , f.eks. til Luxor templet, Hatshepsuts Tempel eller de gamle gravkamre i Kongernes Dal. I kan også opleve den fantastiske by på egen hånd. Luxor er en god blanding farverig bazar og gamle ruiner, der beretter om landets enestående kultur.
På tredje dagen går I om bord på krydstogtskibet Sonesta St. George, hvor femstjernet luksus venter de næste fire nætter. På denne sejlads oplever I både nildalens skønne omgivelser og får indblik i Egyptens fascinerende og spændende historie. Forestil jer at glide stille af sted på Nilen, velvidende at I har jeres eget værelse at trække jer tilbage til. Og at alle måltider er inkluderet.
Luxor
Luxor er ikke uden grund kendt som verdens største udendørs museum. Her finder I virkelig monumenter i massevis og er I interesseret i den oldegyptiske historie og templer, bør I besøge Karnak templet og Luxor templet. Der er et stort udvalg af caféer og restauranter i Luxor og en livlig stemning i bybilledet.
Et must når man er i Luxor er at se de smukke og utroligt velbevarede grav på Luxors vestbred. Kongernes Dal byder på de fantastiske grave med smukke farver og gode historier. Vælger i vores udflugtspakke, indgår Kongernes dal, dronning Hatchepsuts dødetemel og et stop ved Memnon-kolosserne.
Det bliver ikke svært at få tiden til at gå. Vi kan f.eks. varmt anbefale at opleve det smukke lyd-og lysshow i Karnak templet. Eller I kan tage på en fantastisk ballontur over vestbredden tidligt om morgen. Det er en helt særlig oplevelse at opleve det smukke morgenlys over landskabet fuldt af historiske seværdigheder.