Dag 1
I flyver fra Kbh. kl. 14.45/15.45 (sommer-/vintertid) og ankommer til Cairo ca. kl. 20.10. Vores repræsentant møder jer i Cairo lufthavn, udleverer evt. visum og assisterer jer til indenrigsflyet til Aswan. Ved ankomst til Aswan lufthavn kl. ca. 23.30 bliver I mødt af en af vores repræsentanter som hjælper jer videre til krydstogtbåden (20 min. kørsel fra lufthavnen) og hjælper med at tjekke ind.
Dag 2
Om morgenen er der mulighed for udflugt i Aswan til Den nye Dæmning, Den ufuldendte Obelisk og Philae Templet (inkluderet i udflugtspakken, som skal tilkøbes rejsen). Vi spiser frokost på skibet. Skibet sejler mod Kom Ombo ved frokost tid. Når vi er fremme i Kom Ombo lægger vi til og det er mulighed at besøge Kom Ombo Templet (inkluderet i udflugtspakken, som skal tilkøbes rejsen). Dette tempel er et dobbelttempel, som er viet til falkeguden Horus og krokodilleguden Sobek. Herefter sejler vi videre mod Edfu. Skibet lægger til I Edfu, hvor vi overnatter på skibet i Edfu. Middagen spiser vi på skibet.
Dag 3
Morgenmaden og formiddagen nydes på skibet. Vi sejler videre mod slusen i Esna i løbet af formiddagen. Når den er passeret, kan sejle videre mod Luxor, som vi når sen eftermiddag. Middagen spiser vi på båden. Om aftenen er der mulighed for at se det fantastiske lyd og lys show i Karnak templet eller et besøg i Luxor templet (skal tilkøbes som ekstra tur).
Dag 4
Næste morgen tjekker vi ud fra båden. Der er mulighed for besøg til vestbredden, hvor vi besøger Kongernes dal med de meget smukke og velholdte kongegrave, Hatshepsut’s dødetempel og Memnon kolosserne (inkluderet i udflugtspakken, som skal tilkøbes rejsen). Det er muligt for de morgenfriske at tage en tur med luftballon over Kongernes Dal (skal tilkøbes som ekstra tur). Her flyves afsted samtidig med solens første stråler rammer dalen og det er en helt utrolig smuk og enestående oplevelse. Vi kører til hotellet i Hurghada (ca. 5 timer) og tjekker ind.
Dag 5-8
Dagene bruges i Hurghada, hvor det er muligt at bade fra hotellets strand, i poolen eller prøve nogle af de mange vandaktiviteter.
Dag 9
Der er tjek ud tidligt efter morgenmaden og der køres til lufthavnen i Hurghada for at flyve til Cairo lufthavn. Her bliver I hentet af guiden som kører med jer til hotellet hvor I tjekker ind. Efter et kort ophold på hotellet er der mulighed for en udflugt i Kairo (inkluderet i udflugtspakken, som skal tilkøbes rejsen), som starter med et besøg ved de storslåede pyramider og Sfinksen i Giza. Her bruger I et par timer, og kører herefter til det Egyptiske Museum, hvor der blandt meget andet findes Tut Ank Amons gravskat.
I spiser frokost på en lokal restaurant undervejs, når det passer. Efter udflugten bliver I kørt tilbage til hotellet.
Dag 10
I tjekker ud af hoteller og kører til Kairo lufthavn hvor I skal med flyet til Kbh. kl. ca. 10. og med ankomst kl. 13.45/14.45 (sommer-/vintertid).
Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet.