Dagsprogram
11 dage/10 nætter ⇒ 3 nætter i Tokyo - 1 nat ved Fuji bjerget - 1 nat i Hakone - 3 nætter i Kyoto - 1 nat i Koyasan - 1 nat i Tokyo
Dag 1 - Afgang fra Danmark
Afgang fra Danmark, med ankomst i Tokyo/Narita lufthavn.
Velkomst af repræsentant, som hjælper med at gøre JR Voucher om til JR Pass (hvis køen er for lang, er det bedre at gøre en af de kommende dage. Derudover vil i få udleveret et Welcome Suica kort, som bruges til offentlig transport. På kortet fra start er der lagt 3000 yen på.
I skal tage Narita Expressen fa Narita lufthavn til Tokyo station.
Der vil være tjek ind og overnatning på hotellet. Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 2 - Tokyo
Efter morgenmad på hotellet, vil der være lidt fritid om morgenen samt formiddagen. Hen ad eftermiddagen skal I med metroen fra Taharamachi (Ginza linjen) til Shibuya station, hvor I skal på en ramen tour med smagsprøve af 6 mini bowls på en restaurant som har vundet 3 priser.
Dag 3 - Tokyo - Fuji
Efter morgenmad vil I møde guiden på hotellet, hvor i derfra skal med toget (Ginza linjen).
Først skal I opleve Kappa Bashi Kitchen Town. Kappabashi street er en shopping gade for restaurant ejere. Her skal I ind i butikken Kiwami som er en professionel japansk kniv butik. De har en passion indenfor knive, og vil fortælle hvilke historien knivene har.
Efter dette skal I videre til Senso-ji templet, som er en verdensberømt turistattraktion. Det er en af Japans mest farverige templer, som der skinner igennem med dens røde farver. Legenden siger, at to brødre i år 638 fiskede en statue af Kannon, som er barmhjertigheden gudinde, op af Sumida-floden, og selvom de satte statuen tilbage i floden, blev den ved med at vende tilbage til dem, og netop derfor blev Senso-ji templet bygget i nærheden, for guidinden Kannon. Det gør det derfor til det ældste temple i Japan, som stammer fra år 645.
Efter besøget i templet, spiser vi frokost på en lokal restaurant i byen Asakusa, som er kendt for specialiteten Tendon. Det er en bowl med ris, som har tempura på toppen som enten består af friturestegte rejer, fisk eller grøntsager.
Efter frokost skal I opleve lai, som er en japansk Samurai kampsport, som er en kunst hvor der bruges sværd som holder i 340 år.
Dag 4 - Fuji
Efter morgenmad bliver I hentet på hotellet, og kørt i bus i 2,5 time til Fuji.
Fuji er en af Japans kendte seværdigheder, bjerget er 3.776 meter højt, og er en aktiv stratovulkan, ligesom de fleste af bjergene i landet er. Det er det højeste bjerg, og der er evig sne på toppen.
Der spises frokost inden vandringen på Fuji bjerget begynder. Der vil være en vandring på 2 timer, inden i ankommer til hytterne hvor der vil være tjek ind, aftensmad og overnatning.
Dag 5 - Fuji - Hakone
Efter morgenmaden, begynder resten af vandringen op til toppen af Fuji bjerget - det vil tage omkring 4,5 time.
Når I er vandret ned fra bjerget igen, vil være der frokost på den samme lokale restaurant som der besøges inden bjergbestigningen starter.
Efter frokost kører I videre mod Hakone. På vejen stopper I, i Owakudani for at tage billeder. Det er en dal som er skabt af jordskredet fra Hakone vulkanen, der fandt sted for omkring 3.000 år siden. Hvid røg fylder det øde land, og du kan stadig se tilstanden af vulkansk aktivitet. Kogte æg med sorte skaller lavet ved hjælp af den geotermiske varme fra Owakundani er en specialitet af Owakudani, og er populær som et let måltid. Det siges at ved at spise et stort æg, så kan dit liv
forlænges med 7 år. Når I ankommer til Hakone vil der være tjek ind på hotellet.
Dag 6 - Hakone - Kyoto
Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt til Odawara stationen, hvor I herfra skal med shinkansen, som er et højhastighedstog, som kører med 300 km/t. En oplevelse man skal have med i bagagen når man besøger Japan. Toget kører jer til Kyoto stationen.
Når I ankommer til Kyoto station, skal i her videre med en bus til Kifune. Herfra er der en bus som kører jer til den nordlige del af Kyoto, hvor der her venter sig en masse spændende oplevelser.
Først kommer I til Nagashi somen, som er et flodleje, og med dens stejle fald er det er særligt sted for børn og voksne i alle aldre at nyde. I slutningen af turen vil der blive serveret røde somen-nudler smagt til med ume blomme. Dette er en populær ret, så sørg for ikke at gå glip af den.
Efterfølgende vil der være besøg til Kifune Shrine som er en shinto-helligdom, som er den oprindelige religion i Japan. Stedet er placeret i byen Kibune. Byen er blevet bygget omkring Kifune Shrine. Ifølge legenden rejse en gudinde i en båd fra Osaka hele vejen op ad floden, og ind i bjergene nord for Kyoto. Kifune Shrine blev bygget på det sted, hvor hendes bådrejse var slut. Stedet er dedikeret til guden af vand og regn, og man troede på at det beskyttede dem som var på vandet. Det er omgivet af forfriskende grønne områder. Mange besøgende kommer for at nyde den smukke sæsonbetonede natur, og om sommeren er område køligere og mere behageligt, end byens centrum, hvilket gør dette sted til et populært sted at køle af.
I vil her blive tildelt et Omikuji, som er et stykke papir med påskrevne spådomme, men forskellen på den som I vil få udleveret, er at det er et blankt stykke papir, men når I så lader den flyde i vandet, så vil de skrevne spådomme komme frem på papiret. Denne guddom siges at være i stand til at forudse alle ting, og derfor siges det at de skrevne spådomme oftest vil gå i opfyldelse.
Derefter kører vi videre til Kinkankuji templet, som er en af de mest kendte templer og helligdomme i Kyoto. Det blev bygget som et hjem til Shogun Ashikaga Yoshimitsu, som var en militær diktator der døde i år 1408. Navnet Kinkankuji hedder ”Temple of the Golden Pavilion” og kommer af at det både indvendig og udvendig er dækket af guld blade.
Templet er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Næste oplevelse på denne dag byder på Bambus skoven. Den strækker sig over 400 meter, som starter fra Nomiya helligdommen, gennem Tenryuji templets nordport til Okochi Sanso.
En velplejet banbuslund strækker sig langs begge sider af vejen, og er en af Kyotos mest populære turistattraktioner.
Det siges at stedet har været villa for aristokrater i Heian perioden (794-1185).
Arashiyama-distriktet i Kyoto, der engang var en destination for adelsmænd, kan prale af lille bys charme og smuk udsigt over bjergene. I dag tiltrækker det populære kvarter turister og naturelskere. Det naturskønne kvarters ikoniske vartegn, Togetsu-kyo-broen spænder over Katsura-floden og giver panoramaudsigt over frodige bjergblade, blide flodkvældninger og lokal fisker, der navigerer langs kysten. Broens historie strækker sig tilbage 400 år tilbage og har været omtalt i mange historiske film.
At gå over Togetsu-kyo boren er et højdepunkt for ethvert besøg i Arashiyama. Fra fodring af karper fisk over rækværket til at nyde pragt af kirsebærblomster om foråret og efteråret, er broen en port til en enkel, forbløffende naturskøn livsstil
Området nord for broen er fyldt med forskellige butikker, perfekt til at smage slik og gourmetmad og søge efter souvenirs.
Efter besøget ved broen, bliver I kørt til hotellet, hvor der vil være tjek ind. Aftenen er til fri disposition, hvor der er mulighed for at nyde aftensmad på en lokal restaurant.
Dag 7 - Kyoto
Efter morgenmad på hotellet, vil der være et gruppemadlavningskursus som varer 3,5 time, hvor I her får muligheden for at lære at lave traditionelle Japanske retter, som I selvfølgelig skal nyde efterfølgende.
Resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.
Dag 8 - Kyoto - Koyasan
Morgenmad på hotellet, samt tid til fri disposition om morgenen. Eftermiddagen står på en cykeltur på 15 km (3 timer) igennem det lokale og autentiske Kyoto. I vil få oplevet det sande Kyoto og hjertet af Kyoto. Cykelturen er for det meste en flad og trafikfri rute, og er derfor også velegnet til børn.
Efterfølgende vil der være en Geisha forestilling og Ozashiki oplevelse med aftensmad.
Dette er en oplevelse som man skal have når man er i Japan, da det er en traditionel forestilling.
Dag 9 - Koyasan
Efter morgenmad mødes I med guiden på hotellet hvor vi kører til Daimon (2,5 time), hvor vi skal se Dairomon, som er en port. Med sin røde farve og størrelse på 25 meter høj og 21 meter bred, er denne port en specielt syn.
Efterfølgende vil der være frokost på en lokal restaurant.
Efter frokost skal vi besøge Okunoin templet, som er mausoleum for Kobo Daishi som var en japansk munk, og som er kendt for at være grundlæggeren af byen Koyasan, samt grundlæggeren af en af de mest indflydelsesrige skoler indenfor japansk buddhisme. Det menes stadig at Kobo Daishi tilbyder frelse, og derfor er Kobo Daishi troen den største helligdom.
Indgangen til templet er beklædt med mere end 200.000 gravsten og mindetårne. At krydse Gomyo broen er et helligt sted hvor mausoleum er placeret. Så sørg for at være klædt ordentlig på, og bede før du krydser broen.
Der vil være tjek ind på Shukubo, som er et tempel hotel. Her får I virkelig oplevelsen af den japanske tro helt ind på kroppen.
Imens i er på tempelhotellet, er der mulighed for at deltage i en zen oplevelse. Ajikan er meditationsmetoden indenfor esoterisk buddhisme. Munkene vil give en detaljeret instruktion. Det er muligt fra kl. 16:30, og tager omkring 40 minutter. Dette er gratis at deltage i, når man overnatter på tempelhotellet.
Så nyd 40 minutter væk fra det travle liv og alle tankerne, og træk vejret helt dybt og blev afslappet, samtidig med at du får en spændende oplevelse.
Der vil blive serveret aftensmad på hotellet.
Om aftenen vil der være en tur til Koyasan Okunoin kirkegård, hvor der vil blive fortalt om Kobo Daishi, historien om Koyasan samt om gravene.
Derudover vil der være fortællinger om hvordan det daglige liv er for munke, samt en læring omkring esoterisk buddhisme.
I skal selvfølgelig heller ikke snydes for historier om legender.
Dag 10 - Koyasan - Tokyo
Inden morgenmad vil være en religiøs morgengudstjeneste. Denne ceremoni skal vise daglig påskønnelse af buddhistiske helgener og også for at holde en mindehøjtidelighed for forfædrene.
Efter denne gudstjeneste vil der være en Goma bøn.
Goma ritualet med indviet ild er unikt for Vajrayana -og esoterisk buddhisme. Det udføres til gavn for enkeltpersoner, staten eller alle følende væsener generelt. Den hellige ild menes at have en stærk rensende effekt åndeligt og psykologisk. Ilden symboliserer Buddhas visdom og træpindene symboliserer menneskelige ønsker. Buddha brænder roden til vore lidelse væk, mens vi beder om, at vores ønsker går i opfyldelse. Flammerne kan nogle gange nå et par meter høje.
Du kan bede for din families velbefindende, helbredelse fra sygdom, velstand til forretning, skolesucces eller noget helt femte. Det er vigtigt at man sørger for at sige navnet på den person man beder for, samt fødselsåret.
Efter disse morgentraditioner i et tempel, vil der være morgenmad.
Efter morgenmaden vil der være tjek ud fra hotellet, og derfra har I tid til fri disposition til at se den spændende by Koyasan, som er byen indeholdende 100 templer. Byen er en lille kulturel perle oppe i bjergene.
Det er f.eks. muligt at besøge Danjo Garan templet som siges at være det første templet som er blevet bygget i Koyasan, og er blevet hyldet som troens centrum, og her er der munke som praktiserer deres tro, og derfor er der stor mulighed for at møde dem.
Kongobuji templet som er hovedtemplet for Koyasan, er et helligt sted for esoteriske buddhisme. Det er et af de mest berømte turistattraktioner i området.
Derudover så husk endelig at få smagt deres slik, inden vi forlader Koyasan.
Efter tid på egen hånd, skal I mødes med guiden ved hotellet, herfra skal i til Shin-Osaka stationen, hvor I derfra skal med Shinkansen til Tokyo.
Herfra skal I til jeres hotel, hvor der vil være tjek ind.
Dag 11 - Hjemrejse til København
Der vil være morgenmad på hotellet, hvor i efterfølgende vil have noget tid til fri disposition.
Om eftermiddagen skal I til Narita lufthavn, hvor der vil være afgang til København.