General
8 dage/ 7 nætter 3 nætter i Essaouira – 4 nætter i Marrakesh
På denne tur kan du opleve både Essaouira og Marrakesh i Marokko på en fortryllende 8 dages rejse. Rejsen begynder med 3 afslappende dage i smukke Essaouira ved kysten af Atlanterhavet og efterfølgende 4 nætter i magiske Marrakesh. Marokko er fyldt med kontraster. Et land som byder både på strande og bjerge, ørken, moderne byliv og autentisk orientalsk historie.
Essaouira
Den stille afsondrede by Essaouira ligger ved kysten af Atlanterhavet og er det perfekte sted for afslapning. En fredelig oase med en virkelig fortryllende anløbshavn og et sandt paradis for vandsportselskere. Men det som især gør Essouira populær er den afslappede atmosfære.
Havnen er fyldt med aktivitet på alle tidspunkter, men især når den daglige fiskeauktion finder sted, tiltrækkes købere, sælgere og tilskuere. I den smukke gamle bydel, medinaen kan du opleve den middelalderlige arkitektur, som er blandet med forskellige stilarter, primært spansk og fransk. Medinaen er ligeledes en UNESCO verdenskultur arv.
Marrakesh
Marrakesh er Marokkos bankende hjerte. Den legendariske by tilbyder noget for alle aldre og med skiftende scenerier er byen de sidste par år blevet stedet for uforglemmelige oplevelser. Marrakesh har en fantastisk kulturarv og her er det selvfølgelig muligt at besøge nogle af de største attraktioner.
Tag for eksempel en tur ind på Jamaa el Fnaa pladsen om aftenen og se den forvandle sig til et mylder af liv ved de små restauranter og bliv fortryllet af de optrædende gade-akrobater der imponerer med deres fantastiske show.
På denne rejse flyver du med enten Royal Maroc Air eller Norwegian, afhængig af rejsetidspunktet.