Petra og Pyramider
På denne rejse får du den enestående mulighed for, at besøge alle de bedste steder og seværdigheder i Jordan, samt opleve de ældste steder i Kairo, Egypten.
I dette specielle program kommer til at opleve historien lige fra de gamle faraoers pyramider, nabatæernes handelscentre til ruiner fra de romerske provinser og meget mere.
Vi viser dig det bedste Jordan har at byde på og starter i Amman. Her skal du opleve den spændende by med Citadellet og de gode museer. Du skal selvfølgelig også besøge Jerash, der er en så godt bevaret romersk by, at man nærmest føler man er kommet et par tusind år tilbage i tiden.
Petra, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, er for de fleste nok turens højdepunkt. Ligesom Indiana Jones, skal vi gennem den smalle kløft, Siq´en for at komme til det fantastisk smukke skatkammer. Et helt fantastisk syn åbner sig for enden af kløften. Du vil se at turen er alle anstrengelser værd.
Du skal selvfølgelig også ud og køre i 4WD i Wadi Rum. Du oplever dette fantastiske smukke ørkenlandskab og ser den smukke solnedgang.
Efter alle disse spændende oplevelser, er der mulighed for at tage en terapeutisk svømmetur i Det Døde Hav og slappe af i en solstol.
Egypten
I Kairo kommer vi selvfølgelig ikke udenom de fantastiske pyramider, disse mastodonter omgivet af så meget mystik og historie. Faraoernes gravkammer – eller hvad? Ja, hvad blev de egentlig bygget til og brugt til? De mystiske gåder og beretninger får du måske svar på.
Og så er der selvfølgelig også mulighed for at besøge det egyptiske museum, hvor der er tusindvis af arkæologiske fund fra det gamle Egypten. Særligt kan fremhæves skattene fra den unge farao, Tut Ankh Amons grav. Og så skal vi selvføleglig også besøge det nye museum med de faraoniske mumier på “The museum of Civilisation”.
Rejsen kan tilpasses jeres ønsker. Måske er der dele af Egypten I ønsker at besøge, når I på disse kanter. Vi lægger dage til hvor I ønsker det og måske er et nilkrydstogt noget at lægge ind i rejsen også. Stort set alt kan lade sig gøre, så skriv en mail eller ring, hvis I har særlige ønsker.
Hoteller i Jordan
Vi bruger hoteller der er af lidt højere standard, så det ikke er helt på budget niveau. Det kan selvfølgelig både justeres op og ned alt efter jeres ønsker. Du skal være opmærksom på, at hotelstandarden ikke er så høj i Mellemøsten, som i Europa. Derfor kan det være en fordel at gå lidt op i stjerner, når man skal vælge hoteller.
Fly på rejsen
Vi bruger Egypt Air som flyselskab til denne rejse. De flyver direkte mellem København og Kairo.
Vi vil med – hvad gør vi?
For at booke denne rejse skal du blot sende os en mail på younesrejser@younesrejser.dk med programnavn, afrejsedato, alle rejsedeltageres navne, som de står i passene, adresse og telefonnummer samt hvilke tillæg der ønskes.
Du er selvfølgelig velkommen til at ringe til os, hvis du vil have mere information om rejsen og mulighederne.