General

9 dage/8 nætter ⇒ 2 nætter i Cairo, 4 nætters felucca nilkrydstogt og 2 nætter i Luxor

Er I klar til en helt unik oplevelse?
På Oriental Dream kan I nyde et helt særligt eventyr – alene, med kæresten eller som familie.

I har i mange år kunnet sejle i en traditionel egyptisk felucca på Nilen. Men I har aldrig oplevet turen i så luksuriøse omgivelser som her. Oplev vores fantastiske felucca nilkrydstogt med tid i Cairo før-og Luxor efter nilkrydstogtet

Cairo

Cairo har I med denne rundrejse i Egypten, en hel dag/2 nætter til at opleve denne hektiske storby og de største seværdigheder. Pyramiderne i Giza vil være et must for de fleste. De formår at imponere de fleste med deres størrelse alene. Men at stå for foden af kolosserne og fundere over hvordan de mon er bygget og hvordan liv var den gang, giver oplevelsen en ekstra dimension.

På det egyptiske museum er der tusindevis af arkæologiske fund fra det gamle Egypten. Særligt kan skattene fra den unge farao, Tut Ankh Amons grav, fremhæves. Den smukke guldmaske er flot udstillet og er en central del af det store museum. Oplev også den farvelige bazar, Khan el Khalili, med de smalle gader hvor handlende faldbyder der varer fra små butikker. Her er masser af stemning og altid en livlig aktivitet.

Felucca nilkrydstogt

Her kommer I til at opleve Nilen på helt klods hold. Feluccaen krydser på Nilen på sit store smukke hvide sejl, uden motor og kun ved hjælp af naturens kræfter. I glemmer alt om tid og sted og man kan ikke andet end blive forført til en svunden epoke med faraoer og alle gudernes historier.

Hos Younes Rejser har vi fået specialbygget vores helt egen felucca, Orient Dream. Så I får meget mere ud af jeres tur og kan nyde opholdet på båden i luksus. På vores felucca er der nemlig både toilet, håndvask og bruser. Der er komfur og is-boks om bord. Og vi har en generator med.

Og vi har bygget et feluccaen med lækkert soldæk med plads til at sove – også hvis I gerne vil hvile jer under myggenet. På soldækket kan I nyde jeres afternoon tea, mens I ser en fantastisk solnedgang og I kan spise middag i skæret af de levende lys.

For at komforten skal være helt i top på et felucca nilkrydstogt. Derfor har vi sørget for masser af linned, puder, tæpper og lækre, bløde håndklæder – alt i egyptisk bomuld selvfølgelig.

Oriental Dream sejler til Edfu eller til slusen i Esna (her kan feluccaen ikke passere). Hvor langt I sejler kommer an på vinden og dermed hvor lang tid det tager at til sejle ruten.

Luxor

I dette program har I 2 overnatninger i Luxor, der er et sandt skattekammer af fortidsminder. I har en udflugt til Luxors vestbred inkluderet- Her besøger I de utroligt velbevarede grave i Kongernes Dal, Dronning Hatchepsuts dødetempel og et stop ved Memnon-kolosserne.

Det bliver ikke svært at få tiden til at gå og vi kan varmt anbefale at opleve det smukke lyd-og lysshow i Karnak templet. Eller I kan tage på en fantastisk ballontur over vestbredden tidligt om morgen. Det er en helt særlig oplevelse at opleve det smukke morgenlys over landskabet fuldt af historiske seværdigheder.

Fleksibilitet

Vi arrangere individuelle rejser og kan let tilpasse programmet til jeres ønsker. I er meget velkomne til at skrive eller ringe, så vi kan have en dialog om hvordan programmet til tilpasses jeres ønsker.

Er i interesseret i dette program og ønsker at kombinere det med en ørkensafari, kan vi anbefale programmet “Eventyr i Egypten med nilkrydstogt og ørkensafari

Dansk guide kan arrangeres ved forespørgsel.

Dagsprogram

9 dage/8 nætter ⇒ 2 nætter i Cairo, 4 nætters felucca nilkrydstogt og 2 nætter i Luxor

1. dag
I flyver fra København med ankomst til Cairo lufthavn om aftenen. Fra Cairo lufthavn kører vi til hotellet og tjekker ind.

2. dag
I tilbringer dagen i Cairo, hvor I besøger de storslåede pyramider i Giza og Det Egyptiske Museum, hvor Tut Ankamons gravskat er udstillet. Til sidst besøger I den farvestrålende basar Khan el-Khalili. Undervejs spiser I frokost på en lokal restaurant.

3. dag
I tjekker ud fra hotellet og flyver til Aswan, hvor I ved ankomst kører direkte til Den nye Dæmning, Den ufuldendte Obelisk og Philae Templet. Efter turen kører vi til luksus feluccaen "Oriental Dream", hvor I tjekker ind. Feluccaen er udstyret med alt hvad du behøver og er den eneste på Nilen med bad og toilet. I spiser frokost på feluccaen.

Om eftermiddagen sejler I til Kitchener Island og besøger den botaniske have. I drikker eftermiddags te mens I sejler og ser den smukke solnedgang fra soldækket af feluccaen.

Middagen spiser I på feluccaen og efter I har spist tager vi på bytur i Aswan med besøg på en lokal café og en gåtur i basaren.

I overnatter på feluccaen.

4.-7. dag

I sejler fra Aswan om morgenen. Undervejs lægger I til i Kom Ombo og templet besøges. Dette tempel er et dobbelt-tempel som er viet til falke guden Horus og krokodille guden Sobek. I spiser og sover ombord på feluccaen og om natten lægges der til ved en af de mange øer i Nilen. Det kommer an på kaptajnen, vind og vejr hvor præcis det bliver.

Der er mulighed for besøg i en af de mange landsbyer, sukkerrørsplantage, kamel markedet i Daraw, mm. Ikke to sejlture er ens. Alle måltider indtages på feluccaen, hvor kaptajnen lægger til.

7. dag
Felucca-krydset ender i Edfu og I forlader den om morgenen og kører fra Edfu til Luxor. Her tjekker vi ind på hotellet og besøger derefter Karnak templet og Luxor templet.

8. dag
Efter morgenmaden tager I på tur til vest bredden med Kongernes dal, Hatshepsut's dødetempel og Memnon kolosserne. Efter turen kører I tilbage til hotellet og der er mulighed for at tilbringe resten af dagen på egen hånd, ved poolen, ved at besøge Luxor museet eller måske besøge en af landsbyerne.

9. dag
I tjekker ud fra hotellet og kører til lufthavnen i Luxor. Her fra flyver I til Cairo og derefter videre til København.

Pris og tillæg

9 dage/8 nætter ⇒ 2 nætter i Cairo, 4 nætters felucca nilkrydstogt og 2 nætter i Luxor

 

Pris pr. person ved 4* hoteller og felucca

Afrejsedato

 

Pr. person i dbl.vær. Børn Enkeltværelse

tillæg

Sommer

1. maj-30. sep.

kr. 11.495,- kr. 8.900,- kr. 1.900,-
Vinter

1. okt.-30. apr.

 

kr. 12.995,- kr. 9.300,- kr. 2.400,-

Pris pr. person ved 5* hoteller og felucca

Afrejsedato

 

Pr. person i dbl.vær. Børn Enkeltværelse

tillæg

Sommer

1. maj-30.sep.

kr. 12.495,- kr. 9.300,- kr. 2.200,-
Vinter

1. okt.-30.apr.

kr. 13.995,- kr. 9.900,- kr. 2.900,-

*Ønsker du at rejse i jule-, påske- eller skolernes ferie tillægges kr. 1.850,- pr. person.

Priserne er baseret på min. 2 personer. Rejser du alene, kontakt os da venligst for pris.

Dansk guide kan arrangeres ved forespørgsel.

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly København - Kairo tur/retur
  • Mad og drikkevarer på flyet mellem København og Kairo
  • 23 kg. indtjekket bagage og 8 kg. håndbagage
  • Indenrigs fly fra Kairo til Aswan
  • Indenrigs fly fra Luxor til Kairo
  • Transfers mellem lufthavne og hoteller samt til og fra feluccaen
  • 2 nætter i Cairo på hotel med morgenmad
  • 4 nætters felucca krydstogt på Nilen med "Oriental Dream" med fuldpension
  • 2 nætter i Luxor på hotel med morgenmad
  • Udflugter i Cairo, Aswan, på krydstogt og i Luxor inkl. egyptologisk uddannet guide
  • Hotelophold med morgenmad
  • Fuldpension på feluccaen Oriental Dream

 

Hertil kommer obligatorisk indgangsvisum til Egypten til 250 kr. pr. person (uanset alder).

Vi anbefaler yderligere udflugter til rejsen:

  • I Luxor er det også muligt at tilkøbe en luftballon-tur over Kongernes dal, startende tidlig morgen, så det første morgenlys opleves fra luftballonen: 1250 kr. pr. person.
  • I Aswan: Abu Simbel med bil: 750 kr. pr. person.

Kort